
Garderhøjfortet, der ligger i Gentofte nord for København, er et gammelt fort fra 1886, der i dag fungerer som et museum, hvor der bl.a. udbydes skoleforløb, herunder matematikforløb. Center for god matematikundervisning har designet 3 “matematik escape rooms” til Garderhøjfortet, hvor elever ved hjælp af matematik skal løse gåder og undslippe rummene. Der er planer om at videreudvikle escape rooms-forløbene til at dække flere niveauer, samt udbyde lærerkurser, så lærere selv kan lave escape rooms på deres egne skoler.
